Når sommeren er over os i Danmark, og måske specielt i ferietiden i ugerne 28-31, hvor rigtig mange både børn og voksne har fri, så er det godt at slappe af og få batterierne ladet op. Det er dog også godt med en masse dejlige sommeraktiviteter som du og resten af familien kan nyde godt af.

Trænger du til lidt inspiration til sommeraktiviteter, så kan du måske finde inspiration i dette indlæg.

Forslag til sommeraktiviteter

Find forslag til sjove sommeraktiviteter lige herNedenfor vil jeg liste alle de klassiske sommeraktiviteter jeg kan komme på, og der vil være en lang række forskellige aktiviteter i blandt, som er listet i tilfældig rækkefølge. Vil du gerne prøve noget ud over det sædvanlige i din sommerferie så hop til afsnittet om fede oplevelser.

Byt hus med en bekendt: Hvis du ønsker at opleve en anden region af Danmark end den du selv bor i, kan du måske bytte hus eller lejlighed med en bekendt eller en fremmed. På den måde kan komme billigst på ferie og væk hjemmefra på en smart måde. Er du ikke tryg ved at bytte bolig med en fremmed, så kan du gå på jagt efter en familie at bytte med blandt venner og bekendte. Lykkes det ikke kan du gå videre ud til venner og bekendtes venner, sådan så der er fælles venner der kan sige god for modparten. Mon ikke Facebook er velegnet til den slags? Alternativt kan du finde fremmede som du kan bytte bolig med i både Danmark og udlandet via denne hjemmeside.

Tag til stranden: En strandtur eller et besøg hos en af de danske ferskvandssøer er en klassiker, og en aktivitet som ofte nydes af både børn og voksne. Er i flere der skal afsted, så husk noget at fordrive tiden med, da i jo ikke kan være i vandet hele tiden. Det kan f.eks. være noget godt at læse i, en fodbold, en frisbee, et kongespil, en drage. Husk også solcreme så i ikke bliver røde som krebs.

Besøg en nationalpark: Du kan også tage hele familien med ud i en af de danske nationalparker. Her kan du opleve naturen på tætteste hold og nyde en dejlig sommerdag i hyggelige og naturskønne oplevelser. Læs mere her.

Besøg en forlystelsespark: Der findes ret mange gode forlystelsesparker i Danmark, som både er sjove for børn og voksne. Det er også en klassisk sommeraktivitet som altid holder 100%. Se en liste med forlystelsesparker i Danmark her.

Besøg en Zoologisk have: En klassiker er også uden tvivl at tage i zoologisk have. Her kan de fleste børn og voksne også sagtens få en halv eller en hel dag til at gå. Se en liste med zoologisker haver i Danmark her.

Tag på festival: Er du musik og festivalstemning, så er sommeren sæson for et hav af festivaler i hele Danmark. Du finder både store og små, samt musik i mange forskellige genre på denne liste med festivaler i Danmark.

Besøg en storby: Der findes masser af dejlige byer i Danmark. I de større byer, som Ålborg, Århus, Odense og naturligvis København er der masser af oplevelser. Er du til storbyferie eller blot et par dage på hotel i en større by, for at finde spændende oplevelser her, så overvej en mini storbyferie. Da København er den største by, har den også mest at byde på. Se denne artikel for at se oplevelser i København.

Find et museum: Museer har tit ry for at være blandt de lidt kedelige sommeraktiviteter, men sådan behøver det slet ikke at være. Der findes med stor sandsynlighed et museum du synes er interessant. Find en oversigt over museer i Danmark ved at besøge WikiPedia.

Tag i cirkus: I det danske sommerland er det også næsten så sikkert som amen i kirken at cirkus kommer til en by nær dig. Det kan også være en god sommeraktivitet for hele familien. Find mere info her.

Tag til koncert under åben himmel: I løbet af sommeren arrangeres der ofte et hav af koncerter inden for forskellige genrer under åben himmel. Nogle er endda gratis at deltage i. Jeg har ikke fundet en fælles hjemmeside for disse, men du sikker nemt finde dem hvis du laver en Google søgning på det og tilføjer området du bor i (eller skal besøge) i din søgning.

Aktive sommeraktiviteter

Vil du gerne finde nogle aktiviteter der kræver lidt fysisk aktivitet, så vil jeg herunder prøve at liste sommeraktiviteter som kan få dig op af stolen.

Fodboldgolf: Et sikkert hit for de mange fodboldelskere der findes i Danmark. Jeg har selv prøvet det flere gange, og det er faktisk mit indtryk at det også er sjovt for dem der ikke er de største fodboldentusiaster. Se de fleste af stederne du kan prøve at spille fodboldgolf lige her.

Løb: Er du glad for at løbe, så kan du med stor sandsynlighed finde nogle officielle løb. Alternativt kan du jo altid løbe selv eller lave en aftale med en løbemakker om at gøre noget ved det i sommerferien.

Cykling: Her findes der sikker også masser af officielle arrangementer hvor du kan komme ud at cykle for motionens skyld. Naturligvis også for det gode samvær med ligesindede og ofte støtter du jo også et godt formål ved at stille op. Du kan selvfølgelig også selv cykle landevejene tynde eller pløje skovbunden på din mountainbike.

Gåture: Gåture er en fornem form for motion, for den giver dig både mulighed for at opleve den danske natur og giver dig mulighed for at tale med en én eller flere personer mens i går. Derudover er det naturligvis en fin måde at få sig rørt på. Tjek denne hjemmeside for gode ruter.

Find flere sommeraktiviteter som kræver fysisk aktivitet i næste afsnit.

Find spændende oplevelser i sommerferien

Find sommeraktiviteter ud over det sædvanlige ved at gå på jagt efter unikke og actionprægede oplevelser hos dgda.dk

Vil du gerne prøve nogle ting ud over det sædvanlige i din sommerferie, så kan du gå på jagt efter unikke og specielle oplevelser, som de fleste kun kommer til at prøve få gange i livet.

Her tænker jeg på oplevelser, hvor de fleste af dem ligger lidt ud over det sædvanlige. Det kunne f.eks. være:

Disse oplevelser er ikke så svære at finde hvis du ved hvor du skal gå hen. Nu findes der nemlig en hjemmeside, som har specialiseret sig i at formidle den slags oplevelser mellem dig og udbyderne af oplevelserne.

Find mange flere oplevelsesgaver lige her

Har du flere forslag til denne artikel?

Har du flere forslag til gode sommeraktiviteter som du enten selv har oplevet, har hørt om eller godt kunne tænke dig at prøve, så skriv gerne en kommentar nedenfor.