Sommerferien spiller på sidste vers og børnene kan være utålmodige inden de starter i skolen og på et nyt klassetrin. Derfor har vi valgt at komme med 3 hurtige bud, på hvad du kan gøre for at aktivere familien.
Pak cyklen
I har helt sikkert allerede været på stranden og måske også ved andet vand, i form af en sø eller en pool, derfor kommer vi med et lidt anderledes forslag. Pak cyklerne med køletaske, og måske et telt, hvis i har tid nok. Spænd cykelhjelmen og tramp derud af. Det er noget i kan gøre hele familien, og på samme tid få noget rigtig kvalitetstid sammen, som børnene kan huske mange år frem.
Ligemeget hvor i befinder jer i Danmark, så er der masser steder der er værd at cykle hen til, og der er rig mulighed for at finde cykelruter på nettet, hvis fantasien driller lidt. Danmark er jo et fladt land, hvilket gør det perfekt til at cykle rundt i, samtidig med at man slapper af og nyder den flotte natur.
Find de tomme poser frem
Vores næste forslag går ud på at i, hele familien, finder nogle tomme poser frem, og går en tur i kvarteret. Saml alle frugter op i kan finde og som er spiselige. Pluk også gerne nogle, hvis det er tilladt. Få fyldt poserne godt op, inden i vender næsen hjem igen.
Når i er kommet hjem igen, så skal der presses saft. Det bedste ville være hvis i byggede jeres egen frugtpresser. I kan finde en video om det på Youtube. Alternativt kan i bruge en almindelig saftpresser, dog må det siges at en del af den gode kvalitetstid går tabt, hvis i ikke bygger en frugtpresser sammen. Det er selvfølgelig ikke alle der har talentet og materialerne til det, men giv det et forsøg, hvis det er muligt. Det vil i huske mange år frem i tiden.
Giv dit hjem nye farver
Sommeren er faktisk den bedste årstid at male sit hjem på, da der er meget mere lys, og derfor er det nemmere at male. Det kan dog godt give lidt sved på panden hvis solen står højt på himlen, derfor gør det kun, hvis vejret er til det. Skulle det lykkedes dig at overtale familien til det, kan du tilgengæld se frem til mange timers hygge med familien. Normalt forbinder man ikke maling med hygge, men du kan få det til at blive hyggeligt, hvis du får samlet familien om projektet. Tag evt. børnene med på råd, lad dem selv vælge hvilke farver deres værelser skal have, og lad vær med at bryde ud i latter, når din datter siger at hendes værelse skal være lilla og rødt. På den måde kan du få det til at blive et projekt for hele familien, som i kan snakke om over middagsmaden.
God fornøjelse og fortsat god sommer!
Find flere forslag til sommeraktiviteter lige her, og tjek også vores kategori med oplevelser.
Nyeste kommentarer