De kommer med jævne mellemrum – de grå regnvejrsdage, hvor du mest af alt har lyst til at hygge dig indenfor. Men ender du også alt for ofte med at kede dig, når det først har regnet i 2-3 dage? Så kan du læse med her, hvor vi har fundet 3 gode idéer til, hvad du kan lave indenfor på grå regnvejrsdage.

Findes der noget mere hyggeligt end en varm kop kakao med vennerne foran fjernsynet? Eller en hyggelig dag sammen med familien, hvor I laver kreative projekter eller spiller spil? Det er oplagt at samles om en god indendørsaktivitet, når regnen først falder udenfor. Læs med her, hvor vi giver vores bud på, hvad du, dine venner og familie kan lave indenfor!

Gør din bolig mere indbydende

Har du et klædeskab, som er lidt for proppet? Eller et par reoler i stuen, som trænger til at blive ryddet op og dekoreret med nye pynteting? Så er det oplagt at klare hovedrengøringen og pynte stuen, værelset eller køkkenet på de grå regnvejrsdage, hvor du alligevel kun kan hygge dig indenfor!

Find dine yndlingsmagasiner, og stabl dem fint, inden du senere på eftermiddagen kan sætte dig med en god kop te og bladre i dem. Køb en fin blomst, eller klip et par grene fra haven – så har du pludselig en bolig, der er meget mere indbydende.

Vil du gøre din bolig mere indbydende? Så kan du finde meget mere inspiration her!

Lav en hjemmebiograf sammen med dine familie eller venner

Findes der noget bedre end en hjemmebiograf med dem, du holder af, når livet udenfor synes alt for gråt og kedeligt?

Gør noget ekstra ud af den hyggelige stund med gardinerne trukket for, saltede popcorn og slik på bordet og eventuelt en tændt projektor på en hvid mur. Så har du, din familie og venner en hjemmebiograf, der er mindst lige så hyggelig som en rigtig biograf – om ikke hyggeligere.

Hjemmebiografen er den oplagte idé til en indendørs aktivitet, som kan samle hele familien på en kedelig, grå regnvejrsdag.

Spil bræt- eller computerspil sammen med dem, du holder af

Er du og din familie vilde med at spille brætsil, men finder I alt for sjældent tiden? Så er det oplagt at finde jeres store udvalg af sjove, familievenlige brætspil frem, når det først regner udenfor.

Saml alle dine søskende eller børn om en hyggelig stund, hvor den bedste mand eller kvinde må vinde! Så snart I har fordelt kortene eller brikkerne imellem jer, kan du være næsten sikker på, at den grå regnvejrsdag bliver meget bedre og går alt for hurtigt.

Foretrækker du at spille computerspil, er det oplagt at tænde for skærmen på de grå regnvejrsdage! Bor du hjemme hos dine forældre, vil de ikke kunne opfordre dig til at komme “lidt ud i det gode vejr”, og du kan med garanti finde et par gode venner – eller måske familiemedlemmer, der gerne vil spille med dig, når det regner udenfor.

Ved du stadig ikke hvad du skal lave, så find flere ideer her.