Det er dejligt at komme ud i naturen. Her er højt til himlen og frisk luft, som giver både røde kinder og en god træthed i kroppen, når dagen er slut. Når man færdes udendørs langt fra forstyrrende skærme og andre ting, der kan adsprede, får man også større fokus.

Ikke bare på selve den aktivitet man er i færd med, men også hinanden.

En tur ud i naturen for forældre og børn er derfor en masse ting på én gang: Naturlære, frisk luft og ikke mindst nærvær.

En god måde at bruge nogle timer i naturen sammen, er ved at tage på insektjagt. Det er både lærerigt, spændende og sjovt for børn såvel som voksne.

Lidt om insekter

EghjortPå verdensplan anslås det at 80% af alle dyrearter er insekter. Det gør denne del af dyreriget til den absolut største. Der er registreret mere end en million forskellige insektarter, men det anslås at der kan være over 30 millioner i alt.

Det er et svimlende højt antal og alene dét er fascinerende.

Samtidig er insekter generelt også den vildtlevende dyreart, det er nemmest at finde. Ganske enkelt fordi, der er så mange.

I Danmark anslås det, at der findes 20.000 forskellige insekter og der er derfor en masse forskellige at gå på jagt efter.

Lige fra de kendte og almindelige bænkebidere til mere sjældne sommerfugle.

På insektjagt med et insektglas

Insektjagt kræver ikke nødvendigvis en masse udstyr. I kan for eksempel starte med en beholder fra køkkenskuffen til jeres indfangede insekter.

Undersøgelsen af insekter bliver dog meget sjovere, hvis I også har et forstørrelsesglas, så I kan kigge nærmere på insekterne.

På den måde kan I se de små følehorn, bittesmå ben og det såkaldte exoskelet på de forskellige billearter. Det er meget fascinerende og ved at kigge gennem en lup åbner der sig en helt ny verden blandt insekterne. Hver art har nemlig en masse detaljer, der kan studeres nærmere.

Her er en beholder til insekter med indbygget forstørrelsesglas oplagt – og for under 50 kroner er I allerede i gang.

Find insektglas til undersøgelse af insekter her

Vil I gerne undersøge insekterne uden at indfange dem, kan I også bruge et almindeligt forstørrelsesglas med håndtag. Jo større forstørrelse der er mulig, jo flere detaljer får I med.

Der findes i øvrigt flere forskellige slags insekt legetøj for børn, der er vilde med den spændende verden af krible-krable-dyr.

Insekter der er nemmest at finde

Nældens takvingeI Danmark findes der som allerede nævnt 20.000 forskellige insektarter, men mange af dem er sjældne og derfor også svære at finde.

Inden børn og voksne tager på insektjagt kan det være en god idé at gå på biblioteket og låne en bog, så I kan læse lidt om de forskellige arter.

Det bliver nemlig endnu sjovere, hvis I har en smule forhåndsviden om de enkelte arter.

Der findes en række insekter, som er nemme at indsamle og undersøge.

Det drejer sig om

  • Bænkebider
  • Mariehøne
  • Ørentvist
  • Eremitbille
  • Myre

Det er også nemt at indsamle edderkopper og stankelben, men rent artsmæssigt er disse ikke insekter, men i stedet spindlere.

Der findes også en række andre insekter, som er nemme at spotte, men sværere at indfange:

  • Sommerfuglearten Nældens Takvinge
  • Humlebi
  • Hveps
  • Guldsmed

Tips til jeres insektjagt

  • Mange insekter lever i skjul, fordi de ellers bliver nemt bytte for fugle og andre dyr, der lever af dem. Det er derfor nemmest at finde særligt kravlende insekter under sten, trækævler og lignende steder. Løft forsigtigt, så I ikke risikerer at skade de små dyr.
  • Husk at sætte insekterne fri igen, når I er færdige med at kigge på dem. Insekter trives bedst i deres naturlige miljø ved en naturlig temperatur. De risikerer derfor at dø, hvis I tager dem med indenfor eller lader dem bo i en beholder i længere tid.
  • Insekter er følsomme dyr, som ikke altid tåler at være i kontakt med menneskehænder, der måske indeholder salte fra sved, rester af håndsæbe eller andre ikke-naturligt forekommende stoffer. Prøv derfor at undgå at berøre dyrene. Lad dem i stedet selv kravle ind i beholderen, eller brug engangshandsker, hvis I har brug for at tage insekterne op.