Ronni Garner er i skrivende stund, ifølge mange medier, det nyeste Facebook fænomen fordi han har fået over 70.000 følgere på sin Facebook fanside på ganske få dage. Det er i sig selv en ret fin præstation, men er han sjov? Og hvorfor er han blevet så populær? Det vil jeg forsøge at svare på i dette indlæg. Bud gerne ind med dit bud i en kommentar nederst på siden.

Hvem er Ronni Garner?

Ronni Garner - Jokesmed, blikkenslager og solcenterejer.Jeg ved det egentlig ikke, men hvis jeg ellers kan tro på medierne, så er han ejer af et solcenter og blikkenslager og ellers ligner han en helt almindelig (dog ret veltrænet) fyr. Grunden til at Ronni Garner er blevet “kendt” på rekordtid er at han er begyndt at smide videoer af sig selv på sin YouTube kanal og på hans Facebook side, hvor han fortæller platte vittigheder.

Det er altså primært det der har givet ham de mange Facebook likes på så få dage. Det har også fået mange medier til at skrive om ham (og nu også mig :-)). Han har endda også været i god aften Danmark.

Er han sjov?

Jeg synes de første par videoer var ret sjove, men når jeg nu kender konceptet, så bliver det nok næppe ved med at være sjovt. Til gengæld skal Ronni have stor kredit for at være så lun og glad. Det smitter. Det er ret svært ikke at trække på smilebåndet når han giver den gas i en af hans videoer. Og jeg tror at det er det der er hemmeligheden blandt hans succes – omend den måske nok bliver midlertidig. Men igen. Det er jo også svært at spå om fremtiden. Måske er den næste reality stjerne født. 🙂

Du kan selv bedømme om han er sjov i nogen af nedenstående videoer:

Ronni Garner i Go’ Aften Danmark – Her kan du lære lidt mere om Ronni og se og høre et par af hans jokes. På et tidspunkt i videoen giver komikeren GEO ham et råd om at beholde sit solcenter og ikke satse på en karriere inden for komik. Er du af samme holdning så kan du finde en liste med danske komikere her.

Linse – En af Ronni’s jokes

This is my life – Ronni Garner synger tilsyneladende også. Og det gør han bedre end 95% af dem der stiller op i X-Factor efter min mening.

Hvad mener du?

Mener du han er sjov? Og hvorfor er han blevet så populær på Facebook og YouTube? Skriv gerne din kommentar om det herunder.