Skal du/I holde polterabend for en veninde, søster eller kusine? Søger I inspiration til en sjov og underholdende dag og aften?
Herunder finder du forslag til, hvordan du kan holde den perfekte polterabend, som den kommende brud helt sikkert vil se tilbage på og mindes med et smil.
Hvad er en polterabend?
Polterabend er blevet en populær tradition i Danmark, og udspringer af det tyske ord, Poltern, som betyder at buldre og brage – og ordet, Abend som betyder aften. En polterabend har til formål at minde den kommende brud eller gom om alt det, de går glip af i det kommende ægteskab.
Derfor byder en polterabend ofte på noget vildt og noget sjovt, som f.eks. paintball, modelfotos, poledance, dildoparty, faldskærmsudspring, madkursus og meget mere.
Ofte handler dagen også om at “udstille” bruden eller gommen, der klædes skørt ud og slæbes ned gennem det lokale strøg og sælger sine kys, inden vedkommende for alvor smeder lænkerne sammen med sin udkårne.
Hvad skal man lave?
Hvilke aktiviteter skal man så vælge til sin venindes eller søsters polterabend?
Først og fremmest er det en god idé, at man sætter sig sammen et par stykker, som skal stå for hele arrangementet, bookinger og invitationer. Efterfølgende kan man uddelegere de mindre opgaver såsom mad, drikkevarer og dekorationer.
Det er også en god idé at tale lidt om, hvordan den kommende brud er som person. Selvom det kan være sjovt at få rykket sine grænser på sin polterabend, skal dagen stadig være god og mindeværdig for bruden. Det er jo for hendes skyld, man holder polterabend.
5 forslag der ofte vækker begejstring
Der er masser af muligheder, når det kommer til en polterabend, men de 3 nedenstående går ofte igen og må derfor siges at være klassikere.
Flere steder kan man desuden ofte få pakkeløsninger og hvis man nævner, at det er en polterabend kan der være ekstra rabatter at hente.
Lækkert sammenskudsgilde
Da en polterabend som regel varer hele dagen er det en god idé at starte med en lækker og overdådig brunch. I kan selv lave den som et sammenskudsgilde og dermed spare penge.
Paintball eller lasergames
Er bruden en action-pige er paintball ofte en succes. Vær dog opmærksom på, at kuglerne kan give blå mærker. Er der ikke lang tid til brylluppet, kan det derfor være en god idé at vælge lasergames i stedet. Princippet er det samme, men her skyder man i stedet hinanden med elektroniske laserpistoler, som ikke gør ondt eller laver mærker.
Sushi-kursus
Er bruden en mere stille type, er et sushi-kursus en god idé. Samtidig får I også lavet enten frokost eller aftensmad og kan hygge jer sammen. Det er desuden både udfordrende og svært, samtidig med at I får jer nogle gode grin. I kan også finde andre madlavningskurser som flødebollekursus eller bagekursus.
Dildoparty
Efter aftensmaden kan I tage fusen på bruden ved at bestille et dildoparty, hvor en ekspert i sexlegetøj kommer og viser sortimentet og driller den stakkels kvinde, der skal poltres. Det kunne f.eks. være Lise Petersen fra Eroti, som med en times sjov og spas med præsentation af diverse dildoer og vibratorer sætter gang i lattermusklerne. Ofte hjælper det også på humøret at flere sidst på dagen måske også er ved at være en smule småfulde.
Et dildoparty kan godt være en smule grænseoverskridende og tabu for nogle, men hvis stemningen er hyggeligt, og der er rigeligt med vin, er det enormt skægt. En dildo er i øvrigt også en sjov gave til den kommende brud som et minde om jeres polterabend. Tjek eksempelvis winkwink.dk, der har et stort udvalg.
Nyeste kommentarer