Hvis du spørger den unge generation i gymnasierne, om de kan huske tiderne, hvor de havde en masse bøger de skulle læse, og hvor der var en bog på deres skolebord i stedet for en laptop, ville mange unge rynke sig på næsen.

I dag foregår næsten alt undervisning med en laptop foran sig og det er sjældent at bøgerne kommer i spil i undervisningen.

Udover at der er kommet færre fagbøger og studiebøger, så begynder de danske gymnasieelever også at bruge online værktøjer til hjælp af deres hjemmeafleveringer. Det ses bl.a. i forberedelserne til SRP og lektiehjælp i forbindelse med dag-til-dag lektier.

Her bruger gymnasieeleverne mindre tid på at kigge i bøgerne og mere tid til at jagt information på egen hånd. Her er det særligt Wikipedia der bliver brugt, når lektierne skal laves.

Men det er også studie-sider som f.eks. inspo.dk, der er blevet meget poplære hos den danske gymnasie-befolkning. På inspo.dk kan du bl.a. finde noter og færdige elevopgaver.

Som elev kan du nemlig finde færdige eksemplarer af den opgave, som du selv sidder med. På den måde kan du se, hvordan opgaven skal opbygges i, hvilket sprog der forventes og hvilken stil opgaven skal laves i.

På disse hjemmesider kan du også finde noter og andre hjælpemidler, som du kan bruge i forbindelse med din uddannelse.

Sider som inspo.dk og studienet har hvert år flere hundrede tusinde besøgende og sommetider bliver de bragt op i de forskellige nyhedsmedier og i TV’et. Indenfor de sidste par år er der nemlig blevet sat spørgsmålstegn om, hvorvidt værktøjerne er med til at skabe mere snyd og plagiat i de danske gymnasier.

Det er dog ikke et helt nyt emne der er oppe at vende. Siden internettet tog fart i start 00’erne, så har der været en stor diskussion om, hvor nemt det var for gymnasieelever at snyde. Her var der mange ”snydemetoder” man kunne anvende i det digitale landskab.

Bl.a. kunne man bruge softwaren DropBox til at dele sin eksamensopgave med sine skolekammerater uden lærerne havde den mindste mistanke.

Men hvis vi ser bort fra selve ”snyde” delen, så kan man ikke se bort fra, at de danske gymnasieelever bruger mindre tid ved bøgerne og mere tid foran computerne og deres mobile enheder.

Denne øgede tilgang til de digitale platforme, kan særligt mærkes på de danske gymnasiebiblioteker, hvor en stor del af bibliotekerne oplever færre udlåninger.

Man kan spørge sig selv, om det er en sund udvikling? For alt forskning viser, at man fordyber sig bedre og har en bedre koncentrationsevne, når man læser i en bog fremfor en computerskærm.