Som tekstforfatter kan det af og til være svært at arbejde fokuseret og produktivt i løbet af en arbejdsdag. Der er mange mulige distraktioner – særligt hvis du arbejder hjemme.
Samtidig er det et krævende arbejde at være tekstforfatter, da du sidder foran din computer hele dagen og skal finde på spændende og gode artikler, som andre har lyst til at læse, og som dine kunder har lyst til at betale for.
Hvis du er hjemmearbejdende tekstforfatter, så er der også mange ting i dit hjem, der kan forstyrre: opvasken, oprydning, rengøring …
Og måske tænker du, at det kun ville tilføje til listen af distraktioner, hvis du fik en firbenet ben, men i denne artikel vil jeg gerne give dig tre gode grunde til, at det faktisk øger din produktivitet at have en hund:
Du bliver tvunget til at have en rutine
Hunde er kendt for at trives bedst med nogle faste rutiner. Det er bare sådan, de har det bedst. Derfor kommer du med en hund til at få nogle helt faste rutiner i din dagligdag.
Hunden vil eksempelvis helst vågne på samme tid hver dag – så hvis du vænner den til at stå op kl. 6 om morgenen, så har du et effektivt vækkeur!
Dermed bliver du tvunget ind i en fast rutine, og det vil gøre underværker for din produktivitet.
Du får sunde pauser
Det er hårdt for øjnene og koncentrationen at sidde og stirre ind i din computer hele dagen. Og selvom det måske virker som en forstyrrelse, så er det en god idé at have en hund, fordi den tvinger dig til at tage nogle velfortjente pauser.
En hund skal jo luftes, og det betyder også, at du får nogle gode og sunde ture, samtidig med at du får frisk luft til hjernen. Så selvom det tager timer væk fra din skrivning, så vil du vende tilbage til tastaturet med fornyet energi og motivation til at skrive videre.
Du bliver gladere
Der er ikke nogen tvivl om, at en hund er med til at øge din livsglæde. Det er ikke for sjov, at hunden bliver kaldt for menneskets bedste ven.
Udover at være enormt sød og kærlig, så er en hund altid glad. Det er umuligt at være i dårligt humør og sidde at mugge hele dagen, når man deler tilværelsen med sådan en glad skabning!
Når du er glad, smitter det på alle dele af dit liv – også dit arbejde.
Du møder dine opgaver med større positivitet, og du får nemmere gode idéer, når du er i godt humør.
Og hvis du pludselig oplever, at du har brug for et lille boost af energi og glæde, så kan du altid tage 5 minutters pause til at lege lidt med din hund – den er altid klar til at hygge sig med dig og sprede sin glæde.
Så hold dig endelig ikke tilbage med at anskaffe dig en sød hund. Der findes en race til et hvert temperament og behov.
Hvis du er i tvivl om, hvad du skal kalde din nye bedste hundeven, så kan du tjekke denne liste over gode navne til din hund.
Nyeste kommentarer