Så er det ikke længe til at klaphatten atter skal findes frem til Danmark – Italien VM Kval kampen i fodbold på fredag, med kick off kl. 20:15 i Parken i København.
Danmark – Italien 1998
Det ligner på forhånd en uoverkommelig opgave, men vi har før vundet over dem i VM kval kampe. Endda på udebane.
Vi skal muligvis helt tilbage til 1998, men alt tæller vel? 🙂
Det var en kamp hvor Jon Dahl Tomasson fik målet til 3-2 snøvlet ind over stregen til sidst i kampen, hvorefter jublen ingen ende ville tage. Lad os håbe det sker igen fredag aften.
Se eller gense højdepunkterne fra den kamp herunder eller spring direkte ned i bunden og gæt på kampens resultat.
Danmark – Italien VM kval 11-10-2013
På fredag d. 11-10-2013 kl. 20:15 går det så løs igen i den vigtigste kamp for det Danske landshold i 2013. Kampen sendes på TV2, så hele Danmark kan følge med i stuerne.
Vi SKAL vinde for overhovedet at have en chance for at komme med til VM. Så jeg tror på en spændende og seværdig kamp. Og jeg tror endda at vi har en chance.
Jeg synes at vores største problem på det Danske landshold i 2013 har været på angrebspladsen – især når Bendtner ikke har været med. Nu er han med i truppen igen, og han plejer at være god i de vigtige kampe. Og hvor må han være sulten for at komme ind og vise at han stadig kan score mål efter alt hvad han har været igennem på det seneste.
Du kan mene om personen Bendtner hvad du vil, men han har scoret mange vigtige mål for Danmark, og han kan sikkert gøre det igen. Jeg tror på det. Han er uden sammenligning den bedste angriber vi har i Danmark lige nu, så hvis ikke han starter inde eller i hvert fald kommer på banen i løbet af kampen, så fatter jeg ingenting.
Gæt på resultatet
Hvad mener du om den kommende kamp. Klarer Danmark og hive en sejr i hus? Tror du Bendtner starter inde og mener du også at han er vigtig for holdet? Giv gerne dit bud på kampens resultat, så vi kan se hvem der løber med æren om at have gættet rigtigt (hvis det lykkes nogen at ramme kampens rigtige resultat).
Jeg må indrømme at jeg ikke tror ret meget på en Dansk sejr, men jeg er bare nødt til det, og jeg har ikke glædet mig så meget til en landskamp i længe. Så må vi se om det bliver til en fuser.
Jeg er en jubelidiot og ikke nødvendigvis realistisk når det handler om det Danske landshold i fodbold, så jeg siger 2-1 til Danmark. Jeg tror at Bendtner igen viser sit værd på landsholdet og står for minimum den ene scoring.
Best case scenario. så får vi 1-1. Italy er simpelt hen for gode lige pt, i forhold til det Danmark leverer. Bente starter på bænken og hamrer en udligning ind i 93 minut.
Vi mangler noget kvalitet på midtbanen, for der vil vi blive overspillet af pirlo osv, og det er nok der vi taber kampen