Er det på tide, at familien laver noget sammen og får en fælles oplevelse? Hele familien? Fire generationer – eller måske flere eller måske færre – sammen. Det er altid sjovt og givende at være flere generationer sammen. Arranger en spændende tur for hele familien – én eller flere dage.

Når I er mange, kan det være svært at komme fra A til B og stadig være sammen. For er I mere end 4-5 personer, skal der flere biler til, og straks er samværet opdelt. Og tænk på, hvad det koster – både af penge og på miljøkontoen – når I skal af sted i 4-5 biler. Men det problem er der en god løsning på – lej en bus med chauffør, og få en bustur for livet.

Planlæg busturen

Selvom der måske er én af jer, der har kørekort til bus, så er det altså sjovere, når hele familien kan slappe af og være sammen på turen. Derfor er den bedste løsning at leje en bus med chauffør.

Inden I tager hjemmefra, og inden du bestiller bussen, skal du selvfølgelig planlægge busturen. Hvor skal I hen, hvor langt skal I, hvor skal I spise, hvad skal I lave på busturen – det er jo ikke hele tiden, der er noget at se på undervejs, hvad enten I skal en tur til Himmelbjerget eller ned over grænsen.

Underholdning, mens I kører

Især hvis der er børn med, kan busture blive dræbende lange. ”Hvornår er vi der?” ”Er der langt endnu?” ”Jeg er sulten!” ”Jeg skal tisse!” Du kender helt sikkert alle spørgsmål og udfordringer, hvis du har børn, som du har haft med på bil- eller busture før.

Derfor er det vigtigt både at have mellemmadder og drikkevarer med i bussen. I de fleste busser, du kan leje med chauffør, er der nu om dage både et lille kaffe-/tekøkken og toilet.

Find på nogle små lege hjemmefra, som I kan hygge jer med.

Er børnene så store, at de kan skrive og læse, kan det være bogstavslege, som f.eks. at finde på navne, lande, dyr, mad, der begynder med A, B, C osv., hvor længe I nu gider at lege legen.

Eller 20 spørgsmål til professoren. Én af jer (professoren) tænker på en ting, som kan ses fra bussen, og så stiller de andre spørgsmål, der kun kan besvares med ja eller nej, indtil tingen er gættet. Den som gætter rigtigt, bliver den næste professor.

I kan også underholde hinanden med historier – opdigtede som rigtige – vittigheder, sange osv.

Det skal nok blive til et minde for livet.