Vil du gerne have styr på X Factor vindere gennem tiden i Danmark, så kan du få hjælp i dette indlæg. X Factor har kørt i Danmark siden 2008 og var allerede fra første sæson voldsomt populært. Se vinderne siden 2008 i dette indlæg.
Hvad er X Factor?
X Factor er et talentshow inden for musik og især sang, som består af auditions og live programmer på DR1, hvor 3 dommere og seerne har stor indflydelse på deltagernes videre skæbne i konkurrencen. I Danmark har showet kørt siden 2008 med stor seertilslutning lige fra første udsendelse. Tidligere finale udsendelser af X Factor har været det meste sete underholdningsprogram nogensinde i Danmark.
Deltagerne i X Factor er opdelt i 3 grupper, som er:
- 15 – 24 år
- 25 år og ældre
- Grupper
Konceptet ligner Popstars og Idols, og er udviklet af Englænderen Simon Cowell som selv sidder ved roret i talentkonkurrencer som dommer i f.eks. American Idol.
X Factor vindere i Danmark
X Factor har som sagt kørt i Danmark siden 2008, og herunder kan du se en liste med de tidligere X Factor vindere.
[bd_table]
År | Vinder |
---|---|
2008 | Martin Hoberg Hedegaard |
2009 | Linda Andrews |
2010 | Thomas Ring |
2011 | Sarah |
2012 | Ida Østergaard Madsen |
2013 | Chresten |
2014 | Anthony Jasmin |
[/bd_table]
Ovenstående liste vil blive opdateret, så snart der kommer nye sæsoner af X Factor i Danmark og der findes en vinder.
X Factor dommere i Danmark
Vil du gerne vide hvem der tidligere har været dommere, samt den vindende dommer, så tjek listen herunder.
[bd_table]
År | Dommere (vinder med fed) |
---|---|
2008 | Remee, Thomas Blachman, Lina Rafn |
2009 | Remee, Thomas Blachman, Lina Rafn |
2010 | Remee, Pernille Rosendahl, Soulshock |
2011 | Cutfather, Thomas Blachman, Pernille Rosendahl |
2012 | Cutfather, Thomas Blachman, Pernille Rosendahl |
2013 | Thomas Blachman, Ida Corr, Anne Linnet |
2014 | Remee, Thomas Blachman, Lina Rafn |
[/bd_table]
Listen vil blive opdateret så snart der er nye informationer at føre ind.
Hvorfor er det god underholdning?
Før, under og efter X Factor er det min fornemmelse af der tales rigtigt meget om X Factor i Danmark. Nok mest blandt de yngre generationer, men der findes bestemt også X Factor fans blandt de lidt ældre generationer. Og måske endda de helt ældste generationer (jeg kender da et par stykker).
Der skrives også en pokkers masse om X Factor i medierne. Især online, hvor programmet, deltagerne og dommerne følges tæt. De deltagere der klarer sig bedst eller er mest karismatiske (på godt eller ondt) skrives der også om i flere år efter. Hvis de efter at have været med i X Factor gør sig bemærket igen for noget andet, så vil referencen til dem næsten altid være X Factor i de skrevne medier (online og offline).
Men hvorfor er X Factor en succes?
Jeg har ikke svaret på det, men jeg tror at det primært handler om underholdningsværdien i at se nogen gøre det godt eller skidt i en halv presset situation som en X Factor audition jo alt andet lige må være for de fleste deltagere.
Personligt synes jeg at det er aller sjovest, når en person fuldstændig blottet for talent, stiller sig op og synger for dommerne med den overbevisning af han/hun har en chance for at vinde konkurrencen. Den der mangel på situationsfornemmelse hos deltageren, den pinagtige optræden, reaktionen fra dommerne og en evt. modreaktion fra deltageren er noget af det sjoveste ved konkurrencen efter min mening. Dét er der altså kommet mange gode grin ud af.
Jeg nyder dog også når der endelig kommer en der rent faktisk kan synge. Især når det slet ikke er forventet. Og især hvis de synger rigtig godt.
Derudover tror jegat X Factor er populært på grund af personer som Thomas Blachman. Om du vil det eller ej, så er han god underholdning lige meget om du elsker eller hader ham. Det ER bare ikke det samme når han ikke er med.
Desuden bliver X Factor kun en rigtig stor succes når der kommer nogle deltagere med som rent faktisk kan synge og kommer langt eller når der er deltagere med med karisma, et stort ego, pokkers underholdende eller i det hele taget bare stikker gevaldigt ud fra mængden.
Hvad bliver der af vinderne?
Det er min opfattelse at de fleste deltagere (også vinderne) bliver berømte mens showet står på, men så går de fleste i glemmebogen. Det sker dog ofte at de popper op i medierne igen, men ofte kun for at blive nævnt som tidligere deltager i X Factor.
Der er dog flere der har fået pladekontrakter og har gjort det hæderligt. Men ellers må jeg indrømme at jeg ikke aner hvad de laver de forskellige. Har du noget at byde ind med her, må du hellere end gerne skrive en kommentar nedenfor.
Et par stykker der stadig har succes med musikken:
Et par af mine favoritter fra den Danske udgave
Heidi, som efter min mening er den dygtigste deltager i X Factor i Danmark nogensinde blev helt uforståeligt kun nr. 3 i den første sæson.
Heidi – Why (Annie Lennox)
Tine – This is my life (Gasolin)
https://www.youtube.com/watch?v=VhhPypOXh2w
Anne-Louise – Splittet til atomer (Kashmir)
Chresten – Where did you sleep last night (Nirvana)
https://www.youtube.com/watch?v=SD-uNS-OyDg
X Factor i udlandet
X Factor er kæmpe stort i flere lande i verden, og naturligvis i USA, England og Australien, hvor talentmassen helt naturligt også er MEGET større. Det kommer der nogle ret store overraskelser ud af i en del auditions.
Herunder kan du se et par rigtig gode auditions fra udlandet samlet i en video:
Hvad mener du om X Factor?
Har du en kommentar til noget i dette indlæg, så kom endelig med din mening i kommentarfeltet herunder. 🙂
Nyeste kommentarer