Når I som familie skal afsted på en bådferie er der én ting der er vigtigere end noget andet. Det er jeres fælles sikkerhed.
Det kan slet ikke understreges nok, hvor vigtigt eksempelvis redningsveste ikke bare ombord på jeres båd men også på medlemmerne af familien er.
Ulykkelig episode på Præstø Fjord
Vi så desværre de fatale konsekvenser manglen på sikkert udstyr og redningsveste i februar 2011, hvor en dragebåd kæntrede med 13 elever og to lærere fra Præstø efterskole. Ingen af dem havde en sikker og god rednignsvest på og flere af dem kæmper stadig den dag i dag med konsekvenserne.
Det er selvfølgelig et helt forfærdeligt tilfælde at bringe op, og det bringer skrækkelige billeder frem. Selvom det måske er en smule uhyggeligt at tænke på, så fortæller det samtidig også bare, hvor vigtigt det er at købe et par gode redningsveste og sørge for at alle ombord har én på.
Behagelige svømmeveste
Selvom der selvfølgelig er meget lille sandsynlighed for, at lige netop jeres båd skulle kæntre eller at noget lignende samme scenarie skulle udspille sig, så kan I lige så godt være på den sikre side. Der er ingen grund til at løbe en unødig risiko.
Men hvordan undgår I så, at redningsvestene bliver et irritationsmoment på bådferien? For indrømmet, så er redningsveste hverken særligt behagelige eller sjove at have på. De er store, grimme og kommer ofte i vejen for den fri bevægelighed.
Et ordentligt og sikkert alternativ I kan overveje, er det man kalder svømmeveste. De har i nogle tilfælde ikke helt så høj opdrift som de traditionelle redningsveste. Omvendt sidder en svømmevest dog oftest tættere til kroppen og er meget rarere at have på.
Hvis I hverken syntes at en klumset og stor redningsvest eller dens lillebror i form af en svømmevest er nogle gode valgmuligheder, så kan I overveje en oppustelig redningsvest.
Prisen for disse er oftest 2-3 gange højere end de traditionelle. De er dog helt vildt smarte, fordi de er super lette og små at have på, på land. Når/hvis uheldet så skulle være ude og man pludseligt befinder sig i vandet, kan man enten manuelt trække i en snor som puster dem op. Ellers kan man købe dem som automatisk oppustelige.
Nyeste kommentarer