Lysterfiskeri oplever voksende popularitet i øjeblikket, og det er der mange gode grunde til. Dels er det sjovt og spændende at forsøge at fange sin egen aftensmad, men interesseren for fiskeri skyldes i høj grad, at mange danskere er begyndt at søge imod naturen.

I takt med at flere og flere af os for stillesiddende job på kontorer indendørs, bliver behovet for at søge væk større og større blandt befolkningen. Derfor har friluftsaktiviteter generelt en stor tiltrækningskraft i øjeblikket.

Der er noget dragende ved naturen, og faktisk har undersøgelser også vist, at det kan være decideret sundt for det mentale helbred, hvis man regelmæssigt besøger naturen.

Overvejer du at tage på fisketur, kan du her i artiklen få råd og vejledning til planlægningen.

Tag det rigtige fiskegrej med

Det er ikke vigtigt, at din fiskestang og dit fiskehjul er et bestemt mærke, selvom der findes lystfiskere, som går meget op i det. Vigtigt er det dog, at du har det rette udstyr med til den type fiskeri, som du vil kaste dig over.

Det er også vigtigt, at din påklædning er i orden. Meget af tiden på en fisketur går med at stå og vente og krydse fingre. Denne ventetid er sjældent fornøjelig, hvis du er gennemblødt, fordi du ikke har pakket regntøj, eller du fryser, fordi du ikke har taget varmt tøj på.

Overvej hvor du skal fiske

Det er bestemt ikke ligegyldigt, om du vælger at fiske på en mole, på havnen, ved stranden, i en å eller måske en sø. Afhængigt af hvor du vælger at fiske, vil oplevelsen være anderledes. Dels er stemningen på havnen ikke den samme som ved en å langt væk fra civilisationen og dels vil de fisk, som du kan håbe på at fange, ikke være de samme.

Husk fisketegnet!

Hvis du vil undgå bøvl med myndighederne, skal du huske at erhverve dig et fisketegn, inden du kaster linen i vandet. I Danmark er det nemlig påkrævet, at man kan fremvise et gyldigt fisketegn, hvis man vil fiske.

Fisketegnet koster ikke mere end 185 kr. for et år, 130 kr. for en uge eller 40 kr. for en dag, så du bliver ikke ruineret, fordi du skal investere i det. Børn og unge under 18 behøver ikke fisketegn, ligesom folkepensionister også slipper.

Indtægterne fra fisketegnet går til vedligeholdelse af vandløb, justering af fiskebestand og meget andet, som kommer alle lystfiskere til gode på den lange bane.