Det er ikke størrelsen…

Der har været mange stridigheder over det med størrelsen gennem tiden – ikke mindst når det kommer til størrelsen på hi-fi-anlægget i stuen! Mangt en ungkarls store gulvhøjttalere har måttet lade livet for parforholdets fred! Men faktisk er det i dag også fuldt ud muligt at få rigtig god lyd i stuen med et mindre musikanlæg. Højttalerteknologi har udviklet sig markant de sidste ti år og det kommer selvfølgelig forbrugeren til gode. Man kan få højttalere til stort set alle situationer, om det så er det store hi-fi anlæg i stuen med gulvhøjttalere, satellitter, receiver og det hele eller en kompakt trådløs højtaler til køkkenet!

Tag den gode lyd med overalt

Med udbredelsen af bluetooth er der kommet et kæmpe udvalg af trådløse højttalere på markedet. Du kan få en minihøjttaler, der kan være i lommen som perfekt makker til din smartphone, men der findes også store hjemmehøjttalere til dig, som nemt vil kunne flytte højttaleren med fra rum til rum uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Mange trådløse højttalere fungerer nemlig også på batteri, så man er helt fri for kabelrod – og samtidigt har man friheden til at tage den gode lyd med på terrassen, altanen, stranden osv.

This one goes to 11….

Man kan selvfølgelig også tage en batterihøjttaler med på festival, men her kræver det ofte lidt mere power og ikke mindst en robust højttaler. Populært kaldet ‘festivalhøjttalere’ eller ‘festhøjttalere’ får man her længere batteritid, større højttalerenheder og ikke mindst meget mere volumen. Samtidigt er der alle muligheder for tilslutning af lydkilder lige fra bluetooth til USB stick eller SD kort. En anden feature, man tit ser på denne type højttaler, er indbyggede trådløse mikrofoner, indbygget lysshow og simple DJ funktioner og sågar input til guitar… så festen kan virkeligt sparkes i gang, om det så er med DJ party eller elektrisk forstærket lejrbålsguitar! Og festivalhøjttaleren gør det selvfølgelig lige så godt til studenterfesten og julefrokosten, som den gør på sommerens festival.

Giv mig lige den der mikrofon!

De indbyggede mikrofoner giver mulighed for at kaste sig ud i den ædle gamle tradition, hvor man (ofte i mere eller mindre beruset tilstand) ‘fortolker’ de store pophits fra forrige årti – til vennernes store underholdning. Selvom det måske ikke altid lyder lige fantastisk med karaoke (vi kan jo ikke alle være Beyoncé), er det altid sjovt og en evig kilde til de bedste pinlige minder. Med en batterihøjttaler med trådløse mikrofoner, har der aldrig været kortere fra idé til handling, for man kan hurtigt finde de første 10.000 karaoke versioner af sange på YouTube med en enkelt søgning.

Stor lyd til små penge

Prisen på både trådløse højttalere og anlæg til stuen har aldrig været lavere, så det er bare med at finde den model, der passer bedst til dit behov. Hvis man først ved hvad man skal bruge højttaleren til, er det som regel nemt at finde højttaleren, der klarer opgaven.