Mange nye computerspil kræver en del af din computer. Spillene er meget lækre, men kræver ofte, at du har en rigtig god gamer computer, der kan yde på mange områder, hvor hastighed, grafik og lyd skal gå op i en højere enhed.

Hvad skal jeg være særlig opmærksom på, når jeg køber gamer computer?

Der er flere ting, som er centrale, når du skal vurdere en computers egnethed til spil – og specielt nyere og ”tungere” spil.

Nogle af de vigtigste punkter i den forbindelse er:

  • Grafik-kort
  • RAM
  • Harddiskens størrelse
  • Skærm
  • Tastatur
  • Mus
  • Højtalere eller hovedtelefoner
  • Køling
  • Støv

Alle disse ting, bør du tage med i dine overvejelser. Der findes ikke noget værre end at investere de surt optjente sparepenge i en ny gamer computer – og finde ud af, at den ikke kan leve op til det ønskede.

Et godt grafikkort er af stor nødvendighed

Alle computere har et indbygget grafikkort. I almindelige computere, der bruges til billeder, streaming og video sidder de relativt billige grafikkort – og de klarer almindelige opgaver udmærket.

I gamer computere kræves der meget mere, da alle spil – specielt de nyest udviklede – kræver et grafikkort der kan yde mere end det normale.

Vær derfor meget kritisk med at få en computer med et godt grafikkort – eller lad forhandleren isætte et ordentligt grafikkort inden leveringen.

Mange RAM giver dig spiloplevelser uden udfald og afbrydelser

Har din gamer computer ikke nok RAM kan du opleve udfald og forsinkelser, når du spiller – og det ønsker ingen.

Nye spil kræver en del RAM, da der sædvanligvis er skal behandles rigtig mange informationer på ingen tid – og det er netop essensen, når der spilles; det går stærkt og det er mest spændende, når der er fart over feltet.

En stor harddisk er din garanti for plads til alle dine spil

Spil fylder meget på din harddisk – og nye spil fylder endnu mere, da de bliver mere og mere avancerede. Overvej at købe en computer med 512 GB harddisk eller mere – gerne i SSD. Du kan selvfølgelig udbygge din computer med større harddisk senere, men det billigste – og nemmeste – er at få tilstrækkelig plads fra starten.

Har du samtidig streamet videoer, serier og lignende skal der meget plads til samtidig at have hele din spilsamling liggende.

Glæd dine øjne med en god skærm

Du kender det sikkert; når du er i gang med et godt spil, løber tiden og pludselig er der gået mange timer. Derfor er en god skærm et vigtigt tilbehør for din spiloplevelse. Den skal have en god opløsning, så alt står helt klart – det er ofte de små ting, der gør udfaldet, når spillet bliver hedt.

Spiller du mest FPS, så skal du helst over 100 hz.

Dit tastatur skal holde til mange tærsk

Når bølgerne går højt under et spændende spil, bliver der nogle gange hamret ekstra hårdt i tastaturet. Derfor kan det betale sig at anskaffe et godt og solidt gamer tastatur.

Det har også den fordel, at det er fabrikeret med specielle funktioner til spil – og tasterne til disse funktioner er placeret, så de sidder rigtigt og let tilgængeligt.

En mus til gaming skal passe til netop din hånd

Også musen er vigtig, når der skal reageres hurtigt under et spil. Prøv forskellige modeller så du finder den helt rigtige størrelse i forhold til din hånd. Afprøv at den har knapper til flere funktioner siddende de helt rigtige steder.

Nogle modeller har mulighed for individuel indstilling til de forskellige knapper, hvilket kan være en fordel, da du således kan tilpasse din mus helt til din spillestil.

Den gode lyd fuldender et godt spil

Lydeffekter er vigtige. Und dig selv et par gode højtalere eller et par gode gaming hovedtelefoner. Hvis du anvender kommunikation under spillet er et sæt hovedtelefoner med mikrofon sandsynligvis den bedste løsning for dig. Det giver en tæt og direkte kommunikation med dine partnere eller modstandere.

En gaming computer skal køles og beskyttes mod støv

Computere bliver varme, når der spilles gennem mange timer. De fleste computere klarer sig udmærket ved blæserafkøling, men ønsker du sikkerhed for helt korrekte arbejdstemperaturer kan en lidt dyrere løsning med vandafkøling overvejes.

Brug også gerne kabler der tilsluttes ved at skrue dem fast i stedet for almindelig indstik. Dette udelukker indtrængning af støv, der kan forringe kvaliteten af de signaler, der overføres via kabel.