Hvis der er noget, der kan indgyde ro og afslappethed, er det et weekendophold med nogen man holder af. Om det er en kæreste, en forælder eller en god ven, så kan et weekendophold virkelig være en tiltrængt oase i en travl hverdag med børn, job og madlavning.

Og i Danmark findes der heldigvis rigtig mange muligheder for at tage et weekendophold med en nær ven eller kæreste. Især i Sønderjylland finder du rigtig fine muligheder for at tage væk i en weekend og nyde roen og stilheden. Eller laver det, du har lyst til uden at tænke på stress og jag.

Her finder du både dyre og billige ophold, simple hotelværelser og spaophold med alt du kan forestille dig. Du kan tage et ophold centralt i en by eller finde noget ude på landet, hvor stilheden er overalt. Så hvis du har brug for noget tid til at fordybe dig i den bog, du gerne vil have læst eller bare gerne vil nyde din mands eller kones selskab alene, så læs med her.

Vi kommer herunder med en række ideer og forslag til, hvor du kan booke dit næste weekendophold i Sønderjylland. Leder du efter weekendophold som du kan give som gave, f.eks. til mors dag,  så kan du finde inspiration til oplevelsesgaver her eller vælge at give modtageren et gavekort til oplevelser i stedet.

Sønderjylland byder på både natur og kultur

Det vigtigste ved et weekendophold for jer 2 er selvfølgelig det hotel, I vælger at bo på. Men det kan være, at du kan gøre opholdet endnu mere spændende ved først at tænke over, hvor i landsdelen, I vil bo, og hvilke attraktioner, I evt. vil se.

Sønderjylland byder nemlig både på storslåede naturoplevelser med vadehavet til vest og store skove og dale til øst, og kulturelle oplevelser som smukke slotte og historiecentret Dybbøl Banke. Og når I har valgt, hvad I vil opleve, kan I tænke over, på hvilket type hotel, I vil bo på. Der findes kroophold, hoteller, ø-ferie og meget mere.

Køb et hyggeligt weekendophold for 2 på kro

I Padborg finder du den super hyggelige kro Bov Kro, som både har historisk charme og moderne komfort. Maden er fantastisk og det meste laves helt fra bunden. Selv det, der skal syltes og bages. Samtidig er du tæt på Tyskland og kan lave lidt grænsehandel, inden du skal hjem igen. Priser fra 900 til 1300 afhængig af, hvad du vil have inklusiv i opholdet.

Er du til noget lidt mere eksklusivt kan du også vælge et ophold på Schackenborg Slotskro, som ligger lige ved siden af Schackenborg Slot. Det ligger i byen med Danmarks smukkeste hovedgade, Møgeltønder, som også er en af Danmarks ældste byer. Der er derfor en masse historie at indsnuse. Maden er sæsonpræget og yderst delikat.

Den idylliske Tyrstrup Kro ligger lidt uden for byen, der er kendt for sine honningkager: Christiansfeld. Kroen ligger på en stor gammel gård i fantastisk hyggelige og nostalgiske omgivelser. Og på trods af sin alder, har kroen på alle sine værelser både bad, toilet, tv og trådløst internet.

Et sidste bud på en hyggelig kro ligger lige midt i landsdelen. Agerskov Kro og Hotel ligger i en fint restaureret gammel bygning. Værelserne er store og krofatter står selv i køkkenet. Et ophold med halvpension ligger i omegnen af 1500 kroner pr. dag for to personer.

Find flere weekendophold i Sønderjylland på denne oplevelsesportal.

Kom tættere på Ribes byliv

Er du typen, der elsker byferie, er der også en masse muligheder i forhold til weekendophold i Sønderjylland. Du kan fx kan tage på et weekendophold hos Ribe Byferie i en hotellejlighed inklusiv morgenkomplet og aftensmad. Aftensmaden serveres på en af byens restauranter, Restaurant Kolvig, og på den måde kommer du også rundt og oplever byen og dens liv. Lejligheden har alle de nødvendigheder, som du finder i dit eget hjem.

Og selvom du tager på weekendophold i Ribe, kan du sagtens opleve noget natur. Nationalpark vadehavet ligger ikke langt væk. Her kan du samle østers og opleve fænomenet sort sol.

Hyggeligt weekendophold for 2 på Als

I den modsatte ende af landsdelen, finder du Als. Og her finder du Nørherredhus Hotel, som er et mere moderne hotel, som også tiltrækker forretningsrejsende. Det har alle moderne bekvemmeligheder, fladskærms-TV med mange kanaler og trådløst internet på hele hotellet. Og det er ren afslapning, så snart du kommer uden for hotellet. Det ligger tæt på den største skov på Als, Nørreskoven, hvor der er rig mulighed for at fordybe sig i naturens ro. Priser fra omkring 800 pr. person inklusiv halvpension.

Dyvig Badehotel kalder sig Danmarks smukkeste badehotel – og der kan være noget om snakken. Man skal lede længe efter noget smukkere og mere elegant en Dyvig Badehotels hyggelige og stadigt overdådige bygninger. Med de røde og hvide farver og med en placering ved den lille lystbådhavn, kan man ikke andet end at blive imponeret. Der er dømt afslapning for krop og sjæl og maden er i top med et udvalg af danske og franske klassikere. Priser fra mellem 1300 og 2000 kroner pr. person pr. værelse.

Tag på ø-ferie og oplev Sønderjyllands unikke øer

Du finder tre øer på stribe ud for Ribe; Fanø, Mandø og Rømø. Og du finder her noget for enhver smag. Er du til landsbyhygge og specialbutikker, kan du besøge Fanø og er du til sommerhus, stor strand og vilde bølger kan du tage til Rømø.

Rømø

Rømø er for dem, som både kan lide at fordybe sig i en bog, men samtidig godt kan lide at komme uden for hotelværelset. Du kan med fordel booke et weekendophold på Hotel Kommandørgården. Det er et feriecenter med masser af aktivitet og især hen over sommeren, er der masser at give sig til.

Du finder først og fremmest udendørsbassin samt dampbad og friluftsbassin. Herudover er der et wellnesscenter, som kan få dig helt ned i gear med mange forskellige typer af massager og kun de bedste, økologiske produkter. Værelserne er fint indrettet med de almindelige fornødenheder samt et lille tekøkken, hvor du kan lave morgen- og aftenkaffe. Priser for tre dage fra 1200 kroner.

Hvis du foretrækker noget mere privat på Rømø, er der hundredvis af sommerhuse, som du kan leje. Bl.a. Novasol udlejer en masse på den lille ø. Og herfra kan du dyrke en af de ting, som mange kommer til Rømø for. En gåtur på den kæmpemæssige strand. Her er der plads til alle, og du kan se en masse wind-surfere eller kite-surfere – hvis du da ikke selv skal prøve det. Men book dit weekendophold i sommerhusene i god tid.

Fanø

Er du til lidt anderledes idyl, kan du med fordel booke et weekendophold på Fanø. Her er der masser af skønt dyreliv og natur. Du kan forvente af få besøg af rådyr, kaniner og fasaner i baghaven, og så er der butikker i spadser-afstand. Der er rigtig mange forskellige muligheder for at booke et sommerhus til et weekendophold på Fanø. Hvad end du skal have hele familien med eller det blot skal være dig og din udkårne. Priser starter ved omkring 1500 kroner og opad for tre overnatninger.

På Fanø kan du også tage en overnatning på den super romantiske Nørby Kro, som ligger i udkanten af den gamle skipperby, Nordby. Kroen ligger lige mellem færgelejet og den smukke strand. Foruden butikker, ligger kroen tæt på golfbane, tennis og selvfølgelig det smukke Vadehavet.

Få den rene luksus med alt inklusiv på ophold i Sønderjylland

Er det lige meget hvad det koster, så er der nogle rigtig gode muligheder for et fantastisk luksusophold i Sønderjylland.

Benniksgaard Hotel

På det unikke, luksuriøse og utroligt charmerende Benniksgaard Hotel finder du netop sådan en mulighed. Her bliver du først og fremmest tilbudt superior-værelser eller suiter, hvor du bliver mødt af en flaske mousserende vin og noget lækkert chokolade. Du får en lækker badekåbe på hotellets regning og så er al maden selvfølgelig inkluderet. Derudover er der mulighed for at få massage og andet wellness i området. Priser starter fra omkring 2500 per person per dag. Det er lidt dyrere, men det er også ren luksus.

Hjerting Badehotel

En anden mulighed for at booke et weekendophold for 2 ud over det sædvanlige er på det hyggelige og charmerende Hjerting Badehotel. De tilbyder en pakke, de kalder for et golfophold, som simpelthen er skræddersyet til dem, der elsker golf og synes det lyder som en god idé at bruge flere dage i træk på netop det.

Opholdet kan skræddersys til dine præferencer med greenfee, ophold og selvfølgelig mad. Hjerting Badehotel samarbejder med 10 forskellige golfbaner, og ved selvfølgelig alt, der er at vide om dem. Du kan derfor ringe til dem og høre nærmere om, hvad de forskellige baner tilbyder og hvilken, der passer til netop dig.

Fakkelgaarden

Hænger din forståelse af luksus sammen med gourmetmad, er der også rige muligheder i Sønderjylland. Du kan fx booke dig ind på det skønne Fakkelgaarden med et gourmetophold og få den skønneste gourmetmad. Opholdet inkluderer eftermiddagskaffe selvfølgelig med hjemmebag og om aftenen en komplet 4-retters gourmetmenu. Næste morgen er der en stor morgenkomplet med alt hjertet begærer. Priser fra 2800 for to pr. overnatning.

Vi håber, at du er blevet inspireret til at tage et afbræk i din travle hverdag og tage på et weekendophold i Sønderjylland. Det burde være klart, at der er noget for enhver smag i Danmarks sydlige landsdel. Natur, kultur, historie, privatliv, familieophold, aktiviteter og selvfølgelig uspoleret afslapning.