Det er blevet meget populært at forfølge og skabe enten en karriere eller en sideløbende hobby inden for de store videoplatforme som YouTube, Vimeo og sågar TikTok. Hvis man slår igennem og får omtale og succes, så kan det nemt blive en levevej. Problemet er bare, at der er mange om buddet, og at rigtig, rigtig mange forsøger at forfølge denne drøm. Går du også med en drøm om at skabe en Vlogging-kanal, men samtidig er lidt i tvivl om hvad man skal være opmærksom på, så kan du få nogle gode tips med på vejen ved at læse dette indlæg.

Find din niche

Det er omdrejningspunktet for succes, at kunne skille sig ud og lave noget originalt som content producer. Tager vi udgangspunkt i YouTube, så findes der tusindevis af Vloggere, der dokumenterer sin hverdag med tilhørende hobbier, rejser, interesser og mere. Det kræver for det første en god fantasi at finde frem til noget spændende, som seerne vil føle sig draget og interesseret i at følge med i. En ting er sikkert: Der er rigtig mange folk, der forsøger sig som Vlogger og køber udstyr og accessories i massevis for blot at finde ud af, at en anden populær Vlogger allerede har dækket alt om det emne, vedkommende ville kaste sig ud i. Det er derfor helt essentielt at gøre noget forarbejde i, at finde frem til en bestemt niche, som man først og fremmest har en bred viden og kendskab til. Samtidig skal man også kunne tilføje denne niche et personligt præg, der skiller sig ud fra andre, der skaber lignende content. Det er på den måde, at man før succes og omtale som content producer og Vlogger – og vi skal tage et nærmere kig på, hvordan det kan lade sig gøre.

Skab en trend

Lad os tage udgangspunkt i et populært emne når det gælder Vlogging: Fitness. Det er umiddelbart svært at konkurrere med store hjemmesider, der får meget omtale og sikkert har et helt hold sat af med det formål, at skabe interessant video til deres besøgende.

Der er tusindevis af guides til workouts, som er en udtyndet kategori efterhånden. Det er derfor svært at skille sig ud og skabe en trend, da der i sidste ende er en begrænset mængde øvelser, at tage udgangspunkt i. Hav derfor et andet fokus med dine Vlogs, der kan give en merværdi for dine seere, som de ikke vidste, de ledte efter. Det kunne fx være undersøgelse af alternative former for træning, man kan prøve af, reviews af lokale og anderledes madvarer, som er gode at spise for at opbygge muskler. Hvis du er medlem i et fitnesscenter kan du også forsøge at belyse hygiejnemæssige foretagende, som fitnescentrene forsøger at varetage. Det er blevet til et stort emne under coronapandemien at have et godt indeklima med massere af tilgængelig håndsprit, udluftning og afstand til hinanden. En ting er hvor meget centrene lover, men hvordan overholdes det i praksis? Det kunne være en spændende måde at få omtale og seere ind til din Vlog-kanal.   

God videoredigering

Når du har filmet en lang og indholdsrig Vlog, så er der endnu en stykke vigtigt arbejde, der skal udføres: Videoredigering. Optager du videomateriale i en hel eller halv dag, så er det selvsagt, at der skal klippes stykker af videoen fra, og at det skal sammensættes på en appetitlig måde. Det skal være spændende og fangende at følge med i, så der skal sorteres ud i materialet, så kun det bedste er tilbage. 

Der findes en masse redigeringsprogrammer – både gratis og betalte, som kan hjælpe dig i gang, og som nemt kan findes frem til vha. en googlesøgning. En af de mest kendte programmer er softwaren fra Adobe ved navn After Effects, der kan bruges til professionel videoproduktion, hvis man har evnerne til at anvende softwaren. Det skal ikke undervurderes at gå efter i sin Vlog og sørge for, at billederne ser skarpe og kontrastfulde ud, hvis du eksempelvis har et gammelt videokamera at filme med, der ikke kan få alle nuancerne med.