Kommer du fra Jylland, så har du helt sikkert stiftet bekendtskab med de famøse traditioner, som hører sig til 25 og 30-års fødselsdage. Traditionen foreskriver, at du skal overdynges med kanel, hvis du på din 25-års fødselsdag stadig er ugift. Ligeså på din 30-års fødselsdag, hvor krydderiet er skiftet ud med peber i stedet for kanel.
Traditionen splitter gerne vandene mellem den del, der synes den er helt genial og del anden del som finder den helt vanvittig. Traditionen finder typisk sted i Jylland, hvor det især er syd og nord, der kæmper om at være den største udøver af traditionerne. Begge områder hævder også at være oprindelsesstedet for traditionerne.
Som en person, der både har været udførende og offer, kan jeg dog garantere, at det bestemt sætter ekstra krydderi på dagen – på den gode måde!
Det hele starter typisk en måneds tid før, hvor venner og familier begynder at stikke til fødselaren eller som de kaldes ifølge traditionen ”kanelsvend og kanelmøen”. Her gælder det selvfølgelig om at fortælle, hvor meget kanel/peber der er indkøbt og at de kommer til at hoste kanel/peber de næste mange måneder. Kort sagt skal de være rædselslagene for, hvad der venter dem! Hvor vildt du ønsker at gøre det, styrer du fuldstændig selv.
Jeg har selv oplevet forskellige grader af fænomenet. Fra nogle enkelte kast med kanelgifler til de helt store udskejelser. Den slags udskejelser, hvor fødselaren er blevet hængt op i en kran, spulet til med vand, hvorefter 3 pulverslukkere og 1 løvblæser overdyngede fødselaren med 50 kg kanel. Nu tænker du sikkert på, om kanelsvenden overlevede det lille stunt og det gjorde fødselaren.
Det er typisk er sjovest at være den første i flokken der fylder 25 år, da traditionen typisk eskalere fra person til person.
Sådan forløber en kanel & peber fejring
Overvejer du at kaste dig ud i kanel eller peber fejring? Men er du lidt i tvivl om, hvordan det foregår?
Så får du lige et par pointers her.
- Saml venner og familie, der skal fejre fødselaren
- Overrask fødselaren på personens adresse
- Fang fødselaren (De løber typisk væk)
- Spænd fødselaren fast med gaffatape omkring en lygtepæl eller lign.
- Overdyng fødselaren med vand eller andet der gør personen våd.
- Nu er det tid til at kaste eller skyde dit kanel eller peber afsted
- Når I synes fødselaren har fået nok slippes fødselaren fri
- Det er altid god stil, at rydde op efter sig selv, så det værste kanel/peber lige bliver fjernet.
Angående mængden af kanel og peber, der skal bruges til fejringen, så er det meget individuelt. Jeg vil skyde på at 5 kg er en god mængde, hvis du skal gøre det for første gang. Herefter kan du selv vurdere, om der skal mere eller mindre til. Jeg vil ligeledes anbefale at købe noget beskyttelse udstyr med, så bliver det lige en tand sjovere for fødselaren.
Overvejer du at give dig i kast med traditionen, vil jeg anbefale dig at besøge Kanel25år, hvor du kan læse meget mere omkring ritualerne samt købe billigt kanel og peber.
Nyeste kommentarer