De fleste kan nikke genkende til, at ferie er noget man ser frem til: Sol, afslapning, oplevelser, god mad og tid med dem man har kær – eller en mulighed for at møde nye mennesker. De færreste er klar over, hvor vigtigt det er at holde ferie, og alle de helbredsmæssige fordele.

Få lavere blodtryk, bedre søvnkvalitet og mindre stress på ferien

Mange kan sikkert nikke genkende til, at de føler en fornyet energi og er i godt humør, når de kommer hjem fra en dejlig ferie eller rejse. Mange slår det sikkert hen, og tænker, at det skyldes afslapning og tid i solen. De gode oplevelser, den gode mad og kvalitetstid med dem, man har kær, er ikke dårligt. Der er tanket op på alle måder, når man er tilbage til hverdagen, selv om det også kan være hårdt at komme i gang på ny.

Der er dog noget, der tyder på, at ferie er bedre for helbredet end man skulle tro. Mange undersøgelser viser, at hvis man holder 2 ugers ferie vil blodtrykket falde, og søvnkvaliteten blive betydeligt bedre. Man får koblet af, og giver kroppen ro til at komme helt ned i gear. Derfor er det netop vigtigt at holde ferie, selv om nogle kan være fristede til at blive hjemme og arbejde. Især hvis man er et bestemt sted i ens karriere, eller er tæt på at nå et mål.

Der er dog tydelige fordele ved at tage den ferie, man har mulighed for. Det ser nemlig også ud til, at man bliver i stand til at håndtere stress bedre, når man jævnligt afholder ferie.

Aktiv ferie er vejen frem

Man får altså reduceret stress, en bedre søvnkvalitet samt et lavere blodtryk, ved at tage på ferie. Og det kan have en effekt i flere måneder efter, at man er kommet hjem. Derfor kan det have store konsekvenser, hvis man på længere sigt ikke sørger for at få koblet af, og tage længere pauser fra hverdag og arbejde end et par dages fri.

Man vil få det bedste resultat, hvis man tager på aktiv ferie. For selv om det er godt med masser af solslikning og tid ved poolen, så er det godt at få bevæget sig på ferien. Enten ved at gå mange kilometer i storbyer, eller tage ud og hike, se templer, naturområder eller lignende. Man kan også pakke løbeskoene i tasken, og tage ud at løbe på ferien. Det er en god måde at opleve et nyt sted på. Få inspiration til din eller jeres næste rejse.

Det er dog ikke nok, at man sørger for at holde ferie, hvis man vil have en sundere livsstil. Sandheden er, at det ofte handler om at finde en balance. Der skal være tid til at nyde livet, men man skal også tænke over ens vaner til dagligt. En god kombination af sund kost, jævnlig motion og den nødvendige søvn er et godt sted at starte. Du kan også får mere inspiration til et sundere liv her.