Har du været i byen i går og mangler nu nogle gode råd mod tømmermænd, så vil jeg give dig mine bedste tips her. Jeg har nemlig i tidens løb været rigtig meget i byen. Og jeg har prøvet alverdens midler mod tømmermænd.
Der findes ingen mirakelkur mod tømmermænd
Lad mig slå fast med det samme at jeg ikke er ekspert eller uddannet til at udtale mig kvalificeret om emnet. Dog er jeg ret sikker på, at jeg har mere praktisk erfaring i at drikke mig fuld (og overleve dagen efter) end de fleste læger og andre der forstår hvad der sker med kroppen under indtagelse af alkohol.
Lad mig også slå fast med det samme at der IKKE findes nogen mirakelkur mod tømmermænd. Jeg har i hvert fald ikke fundet den. Og jeg har prøvet meget.
De kloge (lægerne) siger at tømmermænd mest af alt handler om af du er dehydreret. Paradoksalt nok, når du tænker på de usandsynlige mængder alkohol du hældte i svælget i går aftes ikke? 🙂
Men det er faktisk hvad lægerne ofte siger om tømmermænd. Og jeg tror for en gangs skyld på dem. Mine egne erfaringer viser nemlig at det eneste, der hjælper sådan nogenlunde på tømmermænd, er at drikke masser af vand. Nøjagtig som hvis du var dehydreret. Og det er jo netop det du er, når du har tømmermænd.
Jamen virker pillerne ikke?
Nogen tager hovedpinepiller når de har dunkende hovedpine efter en heftig druktur, men jeg tror ikke på at det virker. Det gør det i hvert fald ikke for mig. Der er måske nogen der bilder sig ind at det virker, men så er det din hjerne der driver gæk med dig (min påstand). Og typisk skyller du også piller ned med et glas vand. Tadaaaa! Der har du den egentlige forklaring på hvorfor det virker 🙂
Det er næsten spild af tid og bruge spalteplads på andre “medicinske” midler mod tømmermænd, så til spørgsmålet om piller virker mod tømmermænd, bliver mit svar være et stort og rungende klart: NEJ. Spar dine penge og drik noget vand i stedet.
Var den høj i går?
Var den høj i går, så skader det heller ikke at grine lidt dagen derpå. Her får du lige et skrækeksempel på hvad du i hvert fald ikke skal gøre, hverken under eller efter din brandert. 🙂
En mand er blevet stoppet af politiet og bliver bedt om at puste i alkometeret. Se selv hvad der sker, den er meget sjov:
Så hvis den også har været så høj for dig, så læs videre om gode råd mod tømmermænd herunder.
Gode råd mod tømmermænd
Nu kommer vi til de egentlige råd. For der er nemlig ting du kan gøre for at forebygge at dine tømmermænd ikke bliver så slemme. Og der er også ting du kan gøre for at komme ovenpå hurtigst muligt.
Undgå at du får slemme tømmermænd
Der er faktisk masser af ting du kan gøre for at forebygge, så du ikke får det så slemt dagen efter en bytur. Nogle af rådene er ret åbenlyse, men vælger du at følge dem, skal det nok virke – også selvom det ikke altid er nemt når du er i festhumør.
- Først et moderligt råd: Drik med måde. Jo mindre alkohol du drikker, jo bedre har du det som regel dagen efter.
- Spis regelmæssigt op til festen
- Drik vand i løbet af aftenen
- Og til sidst endnu et moderligt råd: Sørg for at få så meget søvn som muligt.
Især det råd med at få rigeligt med søvn er jeg begyndt at følge mere og mere. Og det virker. Der er kæmpe forskel på om du forlader festen (eller byturen) mellem kl. 02-04 frem for meget senere. Din døgnrytme bliver total ødelagt – plus at jo længere du fester jo mere alkohol indtager du sikkert også.
Jeg har tidligere haft nogle ret lange byture der sagtens kunne strække sig op ad formiddagen næste dag, og de tager altså lang tid at komme sig over. Og det bliver værre og værre med alderen skulle jeg hilse at sige. 🙂
Så det er en rigtig god idé at gå hjem når festen er døende i stedet for ALTID at være den sidste.
Når skaden er sket, og du HAR slemme tømmermænd
Hvis du er vågnet op efter en aften hvor du kun har fået få timers søvn, drukket alkohol som en svamp suger vand og har mega ondt i hovedet, så er her nogle råd du kan følge:
- Du er dehydreret, så din krop mangler salt og vand. Spis lidt mad, gerne regelmæssigt og drik masser af vand. Og jeg mener vand. Ikke sodavand eller andet gøgl. Det virker ikke lige så godt.
- Hvis du har mulighed for det så sov så meget du kan. Jeg har altid svært ved at sove efter en bytur, da jeg har sådan en uro i kroppen, men når det lykkes at sove, så kan du ofte sove dig fra det værste. Ellers så gå tidligt i seng næste aften, og se om ikke det kan lykkes at sove der.
- Tid heler alle tømmermænd. Ja sådan burde ordsproget måske have lydt. Det tager tid for din krop at komme af med al den alkohol, så mens den arbejder på det, kan du faktisk ikke gøre så meget andet end ovenstående.
- Grin mens du lider. Min erfaring er at det hjælper at have det sjovt mens “du lider”. Det gør du godt med en god film. Du har sikkert en hel masse, og ellers kan du sikkert finde noget på TV der kan bruges. Ellers vil jeg foreslå dig Hangover filmene, hvilket må være ret nærliggende. Find dem her hvis du mangler dem i din samling.
Så kort fortalt, så gælder det om at spise regelmæssigt, drikke masser af vand, at få sovet så meget som muligt. Gør du det arbejder tiden for dig. Og det er ikke en mirakelkur mod tømmermænd, men det er det der virker allerbedst for mig i hvert fald.
Hvad er din erfaring?
Nu ved jeg godt at jeg sætter tingene lidt på spidsen i dette indlæg, og jeg er også godt klar over at der findes masser af danskere, der har mindst lige så meget erfaring i at bekæmpe tømmermænd som mig. Og så reagerer vi nok også alle forskelligt på indtagelse af alkohol. Men hvis du har en holdning til dette indlæg, eller nogle gode råd mod tømmermænd, så vil jeg meget gerne høre fra dig. Skriv gerne en kommentar nedenfor.
Nyeste kommentarer