Skal I holde fest snart? Eller er I bare begyndt at overveje, hvilke ting der er relevante at have med i planlægningen, hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt? Hvis I skal holde festen hjemme og måske har lejet et telt, kan næste udfordring være at finde borde og stole nok. I kan være så heldige, at I har en række klapstole og foldeborde stående, men det er de færreste, der har nok til at have ret mange mennesker på besøg.

Derfor kan det godt betale sig at leje sig til det. I kan se muligheder for udlejning af borde og stole her. Det kan være en udfordring at få jeres borde stillet op, så der bliver plads til alle, hvis I skal have en god flok mennesker til fest.

Derfor kan det da også være en god idé at se lidt nærmere på bordenes form. Kunne I godt tænke jer runde borde, der kan sidde otte til ti personer omkring, eller giver aflange borde, der for eksempel kan stilles i en hestesko eller på rækker egentlig bedre mening i de omgivelser, I har til rådighed? Det er noget af det, I kan overveje.

God siddekomfort

Mange receptioner, fester og meget andet kræver, at man sidder ned i mange timer. Det er både i forbindelse med taler, mad og måske diverse festlige indslag. Det kan være hårdt at sidde på dårlige stole, og typisk er der tale om stole, der kan stables eller klappes ud. Hvis I gerne vil øge siddekomforten en anelse, kan I overveje også at leje puder eller hynder til stolene, så jeres gæster kan sidde lidt mere behageligt.

Det kan være i mange sammenhænge, der er behov for borde, og måske det slet ikke er de klassiske borde, der er relevante for jer. Hvis det er til en reception, hvor der måske serveres bobler og lidt let til ganen, er der mange der foretrækker at stå op.

Hvis det er tilfældet, kan I kigge nærmere på barborde eller højborde, der kan stå et par folk omkring. Det er måske nærmere der, man lige stiller sit glas midt i en samtale – det er ikke bordet, der egentlig er omdrejningspunktet. I kan skabe fantastiske rammer for en god fest eller fin reception, hvis I bare har tænkt på, hvordan selve arrangementet med borde, stole og service skal være – og med udlejning af det, kommer I altså rigtig langt.